Digte om livet med smerter
At være pårørende til et menneske med kroniske smerter har mange nuancer. Der er kærligheden, det åbenlyst vidunderlige i forholdet. Der er urimeligheden, den svære dans, den nær umulige forståelse. Kæppe i hjulet på ellers lyse hverdage. Men også uventede oplevelser. En solstråle i mørket. Pludselig overskud.
SMERTENS SPROG
Smerten taler sit eget sprog. Nogen vil gerne forstå og forsøger at oversætte. Andre tror de forstår, og lader som om. Nogen lærer hurtigt sproget.
Andre har sproget som modersmål. Du lærte hurtigt sprogets tunge. Nu forstår jeg ikke altid hvad du siger, så du prøver at oversætte, og jeg forsøger at forstå.
EN ANDEN
Jeg kendte dig engang, nu kender jeg en anden.
Vidt forskellige, men minder om hinanden.
Jeg byttede lyst og hyggelige timer, med sagsbehandling, hovedpiner.
Du bestemte ikke selv hvordan det sku’ gå,
nu leder du efter hylden, hvor du skal stå. Jeg kender dig stadig, og ved at jeg bliver,
sikker i viljen, som jeg sidder og skriver.